torsdag den 19. juli 2012

Statusopdatering fra sommerlandet

Det er ved at være længe siden jeg sidst har nedfældet et ord på denne blog, men det skal der laves om på!! Pt sidder jeg i en dejlig stue på Bornholm, hvor vores lille familie er på ferie. Det er første dag af flere, og det tegner til at blive en grå, men meget hyggelig uge. Vi forventer lidt solskin og mange Krølle Bølle is!


At opdage verden på ny
Mathilde på sin lånte gyngehest
Vores datter Mathilde er inde i en rivende udvikling. Hun kan nu både kravle, komme op at stå, blinke og vinker i stor stil efterfulgt af et "Hej Hej!". Hun er - ligesom andre forældre har det med deres børn - et mirakel! Hun bliver smuk som sin mor, og lige så stor og stærk som faren har været... Desuden frygter jeg for at hun bliver en ægte hestepige, da hun har udvist enorm interesse for de store firbenede dyr, der kan vrinske. Oveni har vi lånt en gyngehest af naboen, og det er et sikkert hit lige meget hvad.


Noget af det mest fascinerende ved børn er at man som forældre får mulighed for at opleve verden på ny. Hvilke vidunderlige og til tider ligegyldige detaljer man ikke kan falde over, når man er tvunget til at give sig selv god tid? Det er helt igennem fantastisk og jeg ønsker at alle får muligheden for at opleve det! Tiden flyver afsted, og jeg forstår for alvor nu alle de forældre, der siger at det går vildt stærkt. Nyd det - må være tidens hotteste motto.


Jeg vender stærk tilbage med flere sindsoprivende indlæg!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar