Jeg er blevet voksen... eller

Kære læser. Lad dig nu ikke narre af den noget postulerende overskrift på dette indlæg, men åben dit sind og lad ordene overtage dit reflekterende jeg. Det er længe siden sidste indlæg, og hold nu op hvor der sket meget i landsbydegnens liv. Jeg kan næsten ikke få luft...

Min søde datter Mathilde.

Omvæltninger af format
Der er sket store ting i mit liv det seneste halve års tid. For det første er jeg blevet far til verdens sødeste lille pige (det skal en far jo synes), der griner og smiler sig langt ind i knoglerne på én, og man kan næsten ikke få nok af hendes selskab. Med hendes ankomst er min prioritering af fritiden ændret markant, hvilket reelt betyder at MEGET tid går med at være far - hvilket er fedt! Desuden følger der også et ansvar med en sådan størrelse. Man er jo næsten ene ansvarlig for hendes ve og vel, og med en frygt der er blevet gjort til skamme, påtager jeg mig rollen med stolthed. Naturen sørger jo helt naturligt for, at man passer på hende - og det er smart!

Vores dejlige hus.

     Udover hende er jeg blevet medejer af en stor gul villa i Moselund ved Engesvang. Den skarpsindige læser vil nok bemærke, at undertegnede er født og opvokset i Engesvang, og det er da også af yderste vigtighed, at jeg understreger at huset ligger i Moselund - ikke Engesvang. Det er et helt igennem fantastisk hus, der bare venter på, at vi flytter ind. Der skal livet leves!
    Ikke nok med barn og hus, men vi er også blevet gift. Ja, jeg er gået i den samme fælde som mange af jer andre, men fælde er vel ikke det korrekte ord at bruge i den sammenhæng... Vi blev viet en frostklar lørdag på Silkeborg Rådhus af Helga, der ikke er en nazispion som navnet antyder, men en meget sød og venlig kvinde fra byrådet. Det hele var hemmeligt, men vi blev enige om at gøre det officielt. Det er nemmere... Alt dette leder hen til følgende: Jeg er blevet voksen... tror jeg!

Voksenlivet - hvad er?
Jeg har personligt selv altid været af den oplevelse, at det voksne liv starter, når man bliver forældre. Min forestilling har været noget i stil med, at jeg ville ændre mig fysisk og psykisk på et split sekund, men sådan gik det jo ikke, men er man så blevet voksen? Hvad indebærer et voksent liv? Er det alder? Økonomi?
     Det voksne liv starter ifølge de offentlige indstanser ved det attende år, hvor man bliver myndig og får stemmeret, men folk over atten er vel næsten enige om at man ikke naturligvis er voksen af den grund. Man er stadig i eks. gymnasiet og har heller ikke den helt store mulighed for at tjene de samme penge, for er man ikke først voksen når man er økonomisk uafhængig af andre?
     Måske er det en følelse af at være fri til at gøre, som man vil? Der er garanteret andre, der vil modsige dette på groveste og bruge argumenter som "huskøb og børn er da ikke frihed, men bundethed", men det er jo friheden til at vælge den vej. Friheden til at vælge forældrerollen fremfor noget andet. Måske er det egentlig den voksne frihed, vi søger og er glade for, når den endelig er her? For før det skal vi igennem ungdommen. Mange vil mene, at ungdommen er der, hvor man har sine bedste år, hvor det hele bare er fis og ballade, og der er ikke de store forpligtigelser, men hvis det er sandt... hvorfor har vi så alle travlt med at blive voksen, eller er man ikke nødvendigvis færdig med sin ungdom, når man bliver voksen?* Måske er svaret individuelt?

Jeg føler - derfor er jeg!
Jeg føler mig voksen! Det beror på en følelse af ansvar og muligheder. Hvis jeg står i en situation, hvor det kræver, at jeg skal handle, er der en meget større chance for, at jeg selv kan løse det, end at jeg skal have hjælp. Der føler jeg mig voksen! Økonomisk er jeg kun afhængig af min egen indtjening og ingen andres (min kone selvfølgelig). Jeg køber, hvis jeg vil, og når jeg vil... Kan selv, vil selv!
Desuden føler jeg mig voksen i det ansvar, det er at være far. Puha... det er hårdt at være voksen!

Hvad føler du? Er du voksen eller ej, og hvad definerer en voksen?

Smid gerne en kommentar!




*(Jeg kan henvise til Milan Kunderas roman "Tilværelsens Ulidelige Lethed",
 der netop behandler emnet om tilværelsens lette eller tunge indhold)