Strava

Bornholm Bornholm Bornholm del 3

Nu, mine kære læsere er det blevet tid til det tredje og sidste indlæg om vores skønne tur til Bornholm. Endnu engang skal jeg advare imod de stærke og til tider skrækkelige billeder der kan forekomme på nethinden. Det er ikke læsning for sarte sjæle eller folk, der hader Bornholm...

     Vi sluttede i Gudhjem, og turen er nu for alvor kommet til det danske sommervejr. Jeg sidder pt på Færgen hjem fra Bornholm, og vandet er stille. Min datter har smidt sin del agurker og lillebror ostehapser på gulvet, det er vel at mærke gulvtæppe, og vi har fået lidt væske, men lad os nu begynde på beretningen.

Landsbydegnen rokker med stenen.

Der var noget, der arbejdede i mine ben, noget der ikke rigtig var kommet ud. En god gåtur på Bornholm var svaret på min rastløshed. Det måtte der rodes bod på, og vores guide “Laila” mente, at Paradisbakkerne var et fortrinligt valg, og samtidig kunne vi jo se Rokkestenen. Det vi ikke havde undersøgt, var stiens beskaffenhed. Vi havde en klapvogn med, men det var der altså ikke plads til. Så efter at have gået 1 1/2 km, hvor klapvognen var blevet båret halvdelen af vejen, valgte vi at vende om, hvilket viste sig at være den helt rigtige beslutning. Vi så Rokkestenen og fik den til at rokke. Området var smukt og lækkert kuperet. Det ville være ideelt til en lille tur på mtb - men jeg har til stor ærgelse ikke haft min cykel med! Gåturen blev lidt kort, men naturen var en dejlig oplevelse, og den nød vi. 

Dagen var langt fra omme, og næste udflugt skulle være til vandet.

Dueodde i høj solskin.

Solen skinnede, og vi havde med gårsdagens udflugter til Svaneke og Gudhjem fået stillet vores havnebylyst for en stund. Nu skulle vi teste badetøjet på den meget sagnomspundne Dueodde strand. For de af jer læsere der aldrig har været på Dueodde, må jeg indrømme, at der venter jer noget godt. Hvid sandstrand, stenfri bund og lækre klitter, hvor man nemt kan lave en lille hygge krog. Der er også en sti, der er belagt med en træbro hele vejen ned til stranden, så der er rig mulighed for at medbringe børn i barne- og klapvogne. Desuden er stranden samtidig yderst handicapvenlig!

     Med en let brise der kærtegnede stranden, kunne vi, iført badebukser, teste vandtemperaturen. Det var pisse koldt, men efter et stykke tid kunne man ikke mærke sine ben... 

     Udover badetur var det samtidig min datters første bekendtskab med begrebet “en strand”. Hun elskede det lige så meget som os andre, hvilket giver konen, datteren og undertegnede rig mulighed for at besøge strande i fremtiden.

     Med let solskoldet hud og en anelse groggy efter en lur i solen begav vi os hjemad. Jeg kan varmt anbefale stedet! Tag til Dueodde - før din tandlæge!

Vi sluttede aftnen af med at se Avatar - den havde jeg ikke set før. 

Hvorfor mon?

Nordbornholms røgeri-

Dagen efter kom vores gode venner (også fra 7442) på besøg med deres børn. Tempoet i huset skiftede gear, men hyggeligt var det. Vi havde besluttet at spise ude den aften på Nordbornholms Røgeri www.nbr.dk Det var en dejlig afslappende måde at slutte sin ferie på, og ungerne legede godt med hinanden.

I dag har været pakke/køre dag, og man føler sig lettere brugt. Moselund kalder, og hønsene er savnet. Der er græs, der skal klippes, og et fyr der skal rengøres. Der er en cykel der skal bruges og en... Ok, jeg stopper her!

Tak til vores værter Lars og Laila for god mad og husly, samt rundvisning og insider viden på og om solskinsøen Bornholm.

Pas på de underjordiske - www.underjordiske.dk

Bornholm Bornholm Bornholm del 2

Så er det blevet tid til indlæg nummer to i denne ophidsende serie om vores tur til Bornholm. Maven begynder at vise tegn på lidt for mange is, og ben og ryggen viser tegn  på lidt for meget sol... men mere om det senere.
    Efter den dejlige dag i Rønnes gader besluttede vi os for en udflugt til skønne Svaneke og Gudhjem. Begge må siges at være blandt de mere populære havnebyer på denne skønne ø, og begge er så absolut et besøg værd!

Vi står som rigtige venner!

     Vi startede i Svaneke, som tidligere har været et yndet rejsemål for min kone og jeg, med en plan om at nyde en lækker frokost på det lokale bryghus, hvor maden er god, og det lækre øl flyder i stride strømme... mums! Efter en gåtur rundt i Svaneke, der naturligvis også bød på en del sightseeing med vores lokale guide, lad os kalde hende Laila, fandt vi et skønt bord på Bryghuset med lidt skygge. Vi fik, næsten alle sammen husets luksusburger, som på det varmeste kan anbefales. Dertil hører selvfølgelig et stort glas øl, hvor jeg fik den skønne Svaneke Mørk Guld (kan rekvireres i større supermarkeder på fastlandet). God service og godt vejr!
For mere info www.svanekebryghus.dk

Efterfølgende var vi i det store bumhus (slikhus for dødelige) for at købe de meget populære Svaneke Bolcher. Tidligere har den faste sukkermasse fra netop denne butik skabt stor glæde, hvilket vi er overbeviste om vil ske igen, og derfor købte vi lidt godt til ganen. Med en frisk sukkersmag i munden og gode minder, da vi havde været på stedet før, begav vi os videre ud i skønne Svaneke, for at suge så meget af den danske sommer til os som muligt. Man kan, hvis man ikke påtænker at tage til Bornholm lige foreløbig, købe bolcherne på nettet www.svanekebolcher.dk

Stedet hvor man kysser!

Skøn udsigt fra Svaneke.

Dagen udflugt manglede naturligvis en is, og derfor valgte vi at køre til Gudhjem for at få "den bedste", som vores guide forklarede. Ved siden af isen kunne vi jo passende nyde den skønne by, og det hyggelige havneliv, hvor der er rig mulighed for at nyde lidt jazz, handle dagens grøntsager og nyde den gode udsigt! Jeg må også indrømme, at det er den bedste is, der serveres i Gudhjem. Hurra for Bornholms Andelsmejeri
www.st-clemens.dk (lad jer ikke narre af den noget fesne lyserøde knallertbil)

Det var lidt om vores tredje dag på Bornholm. Landsbydegnen vender stærkt tilbage med flere ekstreme og banebrydende indlæg!


Pas på de underjordiske!

Bornholm Bornholm Bornholm del 1

Det er nu, efter tre dage på øen, blevet tid til et indlæg om vores skønne ferie her på Bornholm. Vi er i den heldige situation, at vi kender Lars og Laila, der tilfældigvis bor i Rønne. Tilfældigvis bor de også i et stort hus, så der er masser af plads til gæster, men det bedste af det hele er, at de gerne vil have besøg af os! Det  hele er næsten for godt til at være sandt, men det passer... Vi er meget taknemmelige for deres venskab, så det er dejligt at tilbringe en lille uge sammen med dem!

Landsbydegnen med afkom i Ystad

Rejsen herover er vores families første "kør selv ferie", og vi kørte den lange vej over Sverige og helt til Ystad. Turen gik perfekt og vigtigst af alt - Mathilde klarede det så flot.

Jeg synes dog, at der er på sin Plads at gøre lidt reklame for den skønne by Ystad, der er et besøg værd. Påtænker man at køre til Bornholm, så sæt tid af til et besøg i Ystad. Det skal vi ihvertfald næste gang.

www.ystad.com (klik på linket)

Bornholm og de mange havnebyer
Noget af det skønneste ved Bornholm er de mange små og hyggelige havnebyer, man møder på sin vej. Den første af den slags vi besøgte var Snogebæk. Hvis ikke det var fordi vi havde en lokal guide, så var vi nok aldrig havnet der. Stedet var rigtig hyggeligt og vi fik en dejlig omgang fiksebuffet med de berømte saltstegte sild - mums! (smager lidt af rigtig lækre og godt saltede fiskefileter)

En hyggelig gade i Rønne

Dagen efter bød udflugten ikke på en køretur, men en gåtur ned i byen (Rønne). Laila og Lars havde besluttet, at de ville vise os den gamle bydel, hvilket var en rigtig god idé og meget anbefalelsesværdigt. Små kringlede brostensbelagte veje snoede sig rundt om gamle huse i mange forskellige farver. Man følte sig hensat til en anden tid, og vi gik helt instinktivt langsommere. Skulle man have et hus i Rønne - så skulle det være der! (kan dog se problemer med hønsehold på så lidt plads og hvad skal der så ske med de kære dyr?)

Senere på dagen kørte vi til Vang. Igen en hyggelig og meget lille havneby, hvor der var rig mulighed for at nyde Østersøen, hvorefter man kunne vende sig rundt og nyde det klipperige Bornholm. Byen var rigtig hyggelig, og havde det ikke været for den overflod af havnebyer, der er på denne dejlige ø, så havde den helt sikkert også været vigtigere for turisterne - det var den ikke i udpræget grad (der var nogle, men ikke mange), hvilket gjorde, at man kun kunne få is ét sted - og det var ikke godt! Skal man være på ferie, så skal isen være god, men denne gang var det en fuser!

Det var lidt om de første dage på Bornholm, men fortsættelse følger... Dog kan jeg ikke garantere at det høje litterære niveau og det hæsblæsende tempo kan overholdes.

Der er dog en sidste ting jeg bør nævne i dette indlæg. Hver evig eneste gang vi kører rundt på øen, så slår det mig hvor meget jeg har lyst til at cykle her. I samme åndedrag forbander jeg vores bil og dens mangel på anhængertræk. For s.##€&/!!

Pas på de underjordiske!

Statusopdatering fra sommerlandet

Det er ved at være længe siden jeg sidst har nedfældet et ord på denne blog, men det skal der laves om på!! Pt sidder jeg i en dejlig stue på Bornholm, hvor vores lille familie er på ferie. Det er første dag af flere, og det tegner til at blive en grå, men meget hyggelig uge. Vi forventer lidt solskin og mange Krølle Bølle is!


At opdage verden på ny

Mathilde på sin lånte gyngehest

Vores datter Mathilde er inde i en rivende udvikling. Hun kan nu både kravle, komme op at stå, blinke og vinker i stor stil efterfulgt af et "Hej Hej!". Hun er - ligesom andre forældre har det med deres børn - et mirakel! Hun bliver smuk som sin mor, og lige så stor og stærk som faren har været... Desuden frygter jeg for at hun bliver en ægte hestepige, da hun har udvist enorm interesse for de store firbenede dyr, der kan vrinske. Oveni har vi lånt en gyngehest af naboen, og det er et sikkert hit lige meget hvad.


Noget af det mest fascinerende ved børn er at man som forældre får mulighed for at opleve verden på ny. Hvilke vidunderlige og til tider ligegyldige detaljer man ikke kan falde over, når man er tvunget til at give sig selv god tid? Det er helt igennem fantastisk og jeg ønsker at alle får muligheden for at opleve det! Tiden flyver afsted, og jeg forstår for alvor nu alle de forældre, der siger at det går vildt stærkt. Nyd det - må være tidens hotteste motto.


Jeg vender stærk tilbage med flere sindsoprivende indlæg!

Jeg er blevet voksen... eller

Kære læser. Lad dig nu ikke narre af den noget postulerende overskrift på dette indlæg, men åben dit sind og lad ordene overtage dit reflekterende jeg. Det er længe siden sidste indlæg, og hold nu op hvor der sket meget i landsbydegnens liv. Jeg kan næsten ikke få luft...

Min søde datter Mathilde.

Omvæltninger af format
Der er sket store ting i mit liv det seneste halve års tid. For det første er jeg blevet far til verdens sødeste lille pige (det skal en far jo synes), der griner og smiler sig langt ind i knoglerne på én, og man kan næsten ikke få nok af hendes selskab. Med hendes ankomst er min prioritering af fritiden ændret markant, hvilket reelt betyder at MEGET tid går med at være far - hvilket er fedt! Desuden følger der også et ansvar med en sådan størrelse. Man er jo næsten ene ansvarlig for hendes ve og vel, og med en frygt der er blevet gjort til skamme, påtager jeg mig rollen med stolthed. Naturen sørger jo helt naturligt for, at man passer på hende - og det er smart!

Vores dejlige hus.

     Udover hende er jeg blevet medejer af en stor gul villa i Moselund ved Engesvang. Den skarpsindige læser vil nok bemærke, at undertegnede er født og opvokset i Engesvang, og det er da også af yderste vigtighed, at jeg understreger at huset ligger i Moselund - ikke Engesvang. Det er et helt igennem fantastisk hus, der bare venter på, at vi flytter ind. Der skal livet leves!
    Ikke nok med barn og hus, men vi er også blevet gift. Ja, jeg er gået i den samme fælde som mange af jer andre, men fælde er vel ikke det korrekte ord at bruge i den sammenhæng... Vi blev viet en frostklar lørdag på Silkeborg Rådhus af Helga, der ikke er en nazispion som navnet antyder, men en meget sød og venlig kvinde fra byrådet. Det hele var hemmeligt, men vi blev enige om at gøre det officielt. Det er nemmere... Alt dette leder hen til følgende: Jeg er blevet voksen... tror jeg!

Voksenlivet - hvad er?
Jeg har personligt selv altid været af den oplevelse, at det voksne liv starter, når man bliver forældre. Min forestilling har været noget i stil med, at jeg ville ændre mig fysisk og psykisk på et split sekund, men sådan gik det jo ikke, men er man så blevet voksen? Hvad indebærer et voksent liv? Er det alder? Økonomi?
     Det voksne liv starter ifølge de offentlige indstanser ved det attende år, hvor man bliver myndig og får stemmeret, men folk over atten er vel næsten enige om at man ikke naturligvis er voksen af den grund. Man er stadig i eks. gymnasiet og har heller ikke den helt store mulighed for at tjene de samme penge, for er man ikke først voksen når man er økonomisk uafhængig af andre?
     Måske er det en følelse af at være fri til at gøre, som man vil? Der er garanteret andre, der vil modsige dette på groveste og bruge argumenter som "huskøb og børn er da ikke frihed, men bundethed", men det er jo friheden til at vælge den vej. Friheden til at vælge forældrerollen fremfor noget andet. Måske er det egentlig den voksne frihed, vi søger og er glade for, når den endelig er her? For før det skal vi igennem ungdommen. Mange vil mene, at ungdommen er der, hvor man har sine bedste år, hvor det hele bare er fis og ballade, og der er ikke de store forpligtigelser, men hvis det er sandt... hvorfor har vi så alle travlt med at blive voksen, eller er man ikke nødvendigvis færdig med sin ungdom, når man bliver voksen?* Måske er svaret individuelt?

Jeg føler - derfor er jeg!
Jeg føler mig voksen! Det beror på en følelse af ansvar og muligheder. Hvis jeg står i en situation, hvor det kræver, at jeg skal handle, er der en meget større chance for, at jeg selv kan løse det, end at jeg skal have hjælp. Der føler jeg mig voksen! Økonomisk er jeg kun afhængig af min egen indtjening og ingen andres (min kone selvfølgelig). Jeg køber, hvis jeg vil, og når jeg vil... Kan selv, vil selv!
Desuden føler jeg mig voksen i det ansvar, det er at være far. Puha... det er hårdt at være voksen!

Hvad føler du? Er du voksen eller ej, og hvad definerer en voksen?

Smid gerne en kommentar!




*(Jeg kan henvise til Milan Kunderas roman "Tilværelsens Ulidelige Lethed",
 der netop behandler emnet om tilværelsens lette eller tunge indhold)

Møde verden med åbne arme

Kære læser af denne, til tider, passive blog.

I de sidste måneder har jeg lært, hvordan det er at være far, og har derfor ikke haft det store overskud til at skrive på min blog. Da der i mellemtiden ikke er kommet nogle klager, har jeg valgt at tolke det, som om det er OK (optimisten siger at I synes det er OK, og pessimisten siger at ingen interesserer sig for denne blog alligevel).

     Det at blive far har været og er en fuldstændig uovertruffen fantastisk oplevelse, der ikke kan sammenlignes med noget andet... i hvert fald ikke noget jeg har oplevet. Prøv det! - før din nabo!

Imellem bleskift og samtaler uden ord, men med lyde, er det blevet tid til endnu et indlæg. Listen med idéer er lang, og det er altså på tide t komme i gang!

Carsten Jensens foredrag og tanker herfra 

Jeg har fornylig været så heldig at være til foredrag med den dygtige forfatter Carsten Jensen. Da jeg har læst "Vi, de druknede" og fundet den meget interessant, var det med stor glæde, at jeg modtog min fødselsdagsgave (ja, jeg blev 30!) fra min søster, der var en billet til arrangementet. 

     Det første han fortalte om, var hans holdning til andre mennesker, og i denne forbindelse, fremmede mennesker. Som han sagde, var der sket en ændring i menneskers opfattelse af sig selv. Engang handlede det om at dyrke det fælles, da vi jo langt hen ad vejen er ens, og nyde godt af det. Gud forbyde de, der stak ud af fællesskabet! Derfra er der sket en stor ændring. Istedet for at dyrke det vi er fælles om; kærlighed, familie, følelser osv. er det blevet moderne, at dyrke alle de ting vi ikke er fælles om. Man vil gerne gøre opmærksom på vores forskelle. Det er jo i sig selv fint, men der hvor der for alvor er sket et skred, er i mødet med fremmede kulturer. Vi vil ikke længere være fælles om noget, men nærmere gøre opmærksom på hvor forskellige vi er - dermed synliggøre kontrasten og skabe konflikten. Carsten Jensens egen holdning er, at vi mennesker grundlæggende er ens, selvom vi et eller andet sted ikke ønsker det. Hvor end han har rejst, og han har rejst meget, har han altid mødt åbne arme, og en venlighed man kun kan nyde. Ifølge hans egen lommefilosofi må hele verden være sådan - eller meget store dele af den. Problemet er, at vi i udgangspunktet dyrker vores eget, og hylder det i forhold til andres. Det leder jo tankerne tilbage til tiden før slaget med Preussen i 1864, hvor Danmark netop havde klaret sig igennem krigen med skindet på næsen, men dog måtte afstå store landområder. Dengang hed det: "Hvad udad tabes, skal indad vindes!". Det er lidt den samme tankegang, men denne gang har vi ikke noget at tabe - eller har vi? Måske er det vores egen mangel på holdepunkter, det moderne samfunds omskiftelighed eller brydningstider, der gør at vi har brug for at hylde det vi har og kender. Måske har vi brug for at nyde det lidt, før vi går videre... at trække stikket ud! Måske kunne man skabe et overskud, der netop kunne give os de tanker om andre. Det er ikke fremmedhad jeg taler om, men en generel pessimisme i forhold til fremmede mennesker. En "naturlig" holden igen overfor mennesker vi ikke kender.

Hvad tænker du?

P.S. Læs "Vi, de druknede"

Rasmus