Udflugt med arbejde
Jeg er i den heldige situation at arbejde et sted, hvor man dyrker det sociale i en eller anden udstrækning. Denne gang var det en kvindelig kollega, der fik den glimrende idé, at de, der havde lyst, skulle på Svostrup Kro og til koncert med De Eneste To. I bund og grund en umiddelbar glimrende cocktail, dog med det forbehold, at jeg kun kendte to sange med duoen og ikke havde været på Svostrup Kro før.For at lukke fortællingen om kroen, da dette indlæg ikke er en guide til de danske kroer, kan jeg sige at stegt flæsk med persillesovs, der som oftest er et hit, også er det på Svostrup kro. Atmosfæren i krostuen var behagelig, og betjening som det bør være på en rigtig kro. Desuden har de en stor vinkælder og økologiske øl fra Thy. Stedet kan varmt anbefales. Tjek http://www.svostrup-kro.dk/
D.E.T. Efter et par hurtige fadøl, blandet med en frygt for Simon Kvamms helbred, var duoen klar til at indtage scenen, og det gjorde de. Efter en intro ved de to backing musikere (Simons lillebror og en islænding), kom De Eneste To på scenen. Derfra gik det slag i slag igennem albummets repertoire. Den skarpe læser er opmærksom på ordet "albummet". Det kan være en udfordring for alle bands at lave en 75 min koncert med "kun" et album i baggagen - og hvad gør man så? Man digter en toursang og et andet nummer, som publikum ikke kan huske, når de træder ud af salen. Dette naturligvis hvis man er De Eneste To. Begge numre blev til noget letter ligegyldigt fyld, som trak koncerten ned i min optik. For udover disse to ligegyldige indslag var det en rigtig god koncert med to af danmarks pt bedste bud på skjalde. Sangene havde substans, var nærværende og de elektroniske beats sad lige i skabet. Alt i alt en godkendt præstation. Men det er jo ikke en koncertanmeldelse, der folder sig ud for dem kære læser. Vi skal længere ind, vi skal helt ind i sindet!
Jeg er fornylig blevet den lykkelige ejer af en iPhone 4, og jeg har ikke fortrudt købet et eneste sekund. Den kan næsten det hele... Det er også derfor, at næste punkt på dagsordenen er med en blandet smag i munden. Jeg har tænkt mig at berette om noget negativt, hvor en iPhone 4 er indblandet.
Under koncerten med D.E.T. havnede jeg på underlig vis, som det så oftest sker til et sådant arrangement, ved siden af en mand jeg ikke kendte, og kender for den sags skyld. Det der slog mig, var hans iPhone 4. Under store dele af koncerten sørgede han for at holde konen væk fra synsfeltet og filmede med sin telefon. Det, der slog mig, var en lign. oplevelse, hvor det var mig, der filmede. Hvorfor filmer man de øjeblikke istedet for at være tilstede 100%? Ville det ikke være bedre at slukke telefonen og nyde øjeblikket sammen med alle de andre mennesker, for på den måde at få en oplevelse med derfra der er større, end man kan gengive med et telefonkamera (dog i HD)? Personligt synes jeg oplevelser, der er oplevet og ikke filmet, bliver større i bevidstheden end de på film. Man er måske ikke tvunget til at fokusere så meget på det, når man ved, man filmer det, som man ville være, hvis man kun havde hukommelsen og en t-shirt som minde.
Bevæger vi os væk fra en nærværende kultur imod noget, der kun er virkeligt, hvis vi kan se det på nettet, så alle ved det er "ægte"? Er den subjektive oplevelse ved at være på retur, og det er en objektiv sandhed, der alligevel skal ses med subjektive briller på, der er det eneste rigtige? Og så til en koncert med De Eneste To...
Koncerter skal opleves - ikke filmes med en telefon!
...eller hvad?
